Politi: Det er motivet for finsk skoleskyderi
En 12-årigs motiv for at skyde tre elever på en skole i Vantaa var mobning, oplyser finsk politi onsdag
Gerningspersonens motiv bag et skoleskyderi i Finland, der tirsdag kostede et barn livet og sårede to, var mobning.
Det oplyser finsk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Den mistænkte sagde under en afhøring, at han var genstand for mobning, og den information er også blevet bekræftet i de indledende undersøgelser af politiet, skriver finsk politi ifølge Reuters.
Udramatisk anholdelse
Skoleskyderiet fandt sted i den finske by Vantaa nær Helsinki.
Den mistænkte 12-årige dreng fik angiveligt fat i gerningsvåbnet - en pistol - gennem et nært familiemedlem.
Tirsdag gik den 12-årige ind på en grundskole og skød tre jævnaldrende elever, hvoraf én døde, og to blev såret.
Anholdelsen skete herefter ifølge politiet fredfyldt, og kort tid efter erkendte den anholdte sin handlinger, skrev YLE.