Polen sender flere soldater til grænsen

Yderligere 1000 skal stilles op foran grænsen mellem Polen og Belarus

Offentliggjort Sidst opdateret

Polens forsvarsministerium har givet grønt lys til, at der kan sendes flere soldater til grænsen til Belarus mød øst.

Det skriver det polske nyhedsbureau PAP tirsdag.

Beslutningen er taget, efter at den polske grænsevagt mandag anmodede ministeriet om at få tilført yderligere 1000 soldater for at håndtere et stigende antal forsøg på ulovligt at krydse grænsen.

En del spændinger

- På grund af udviklingen ved den polsk-belarusiske grænse har forsvarsministeren beordret, at yderligere soldater skal patruljere ved den polsk-belarusiske grænse, oplyser ministeriet ifølge PAP.

Belarus er en af Ruslands nærmeste allierede i krigen mod Ukraine.

Den seneste tid er der opstået en del spændinger mellem Polen og Belarus.

Wagner som nabo

Det skyldes blandt andet, at et større antal soldater fra den private russiske hær Wagner-gruppen er flyttet til Belarus. Wagner stod i slutningen af juni bag et kortvarigt oprør mod Ruslands militære topledelse.

Flytningen til Belarus er sket som led i en aftale mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Wagner-gruppens leder, Jevgenij Prigozjin.

De seneste uger har flere medlemmer af Wagner-gruppen vist sig i området ved grænsen mellem Polen og Belarus.

Skaber ustabilitet

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, har sagt, det er et forsøg på at skabe ustabilitet i den østlige del af Nato.

Den transatlantiske forsvarsalliance Nato består af 31 lande - herunder Danmark. Polen er et af alliancens mere østligt beliggende lande.

Grænsen mellem Polen og Belarus skal have tilføjet yderligere 1000 soldater til grænsevagt.
Grænsen mellem Polen og Belarus skal have tilføjet yderligere 1000 soldater til grænsevagt.

WAGNER-GRUPPEN

Wagnergruppen (russisk: Группа Вагнера, Gruppa Vagnera også kendt som Group Wagner, PMC Wagner, ChVK Wagner, (Russisk: ЧВК Вагнера, tr. TJVK Vagnera)) er en russisk paramilitær organisation. baseret i Krasnodar kraj.

Organisationen har været aktiv i en række konfliktområder og har deltaget i flere konflikter i Afrika, Mellemøsten og i Ukraine. Organisationen har deltaget i operationer i Borgerkrigen i Syrien på den syriske regerings side, og fra 2014 til 2015 i Krigen i Donbass i Ukraine til støtte for separatisterne i de selverklærede folkerepublikker Donetsk og Luhansk og ved Ruslands annektering af Krim og under krigen i Ukraine i 2022.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS