Planlægger at evakuere hele Kyiv

Alle hovedstadens tre millioner indbyggere kan blive nødt til at evakuere

Offentliggjort Sidst opdateret

I den ukrainske hovedstad, Kyiv, er der planlagt en fuldstændig evakuering af storbyens tre millioner indbyggere, hvis russerne får ødelagt elforsyningen helt med deres bombardementer.

Det siger sikkerhedschefen for Kyiv, Roman Tkatjuk, til avisen The New York Times.

- Vi har indset, at hvis Rusland fortsætter med disse angreb, så kan vi miste hele vort el-system, siger sikkerhedschefen.

Kapper strømmen

I løbet af søndagen kappes strømforsyningerne til i alt syv regioner i Ukraine - deriblandt Kyiv og Kharkiv - for at aflaste elnettet, som er svært beskadiget af Ruslands vedholdende angreb på elforsyningen, hedder det.

Myndighederne siger, at det er nødvendigt med mindst 12 timers varsel, hvis systemet er på vej til at gå helt ned.

- I det tilfælde vil vi begynde at informere folk om, at de må begynde at forlade Kyiv, siger Tkatjuk til The New York Times.

Holdbart endnu

- Indtil videre er situationen holdbar, og der er ingen indikationer på, at et større antal mennesker flygter fra Kyiv, betoner sikkerhedschefen.

- Men situationen kan ændres hurtigt, hvis de funktioner i byen, som beror på el, holder op med at fungere. Hvis der ikke er elektricitet, så er der ikke vand og afløb. Det er derfor regeringen og bystyret træffer alle tænkbare foranstaltninger for beskytte elektricitetssystemet.

Begrænser brugen af el

Byen er ved at indrette 1000 varmecentre, som skal beskytte civile mod de russiske angreb. De fleste af dem ligger på skoler, men deres præcise beliggenhed holdes hemmeligt.

Ukraine indførte for to uger for første gang en begrænsning på folks strømforbrug på baggrund af russiske angreb på ukrainske kraftværker, varmeværker og det ukrainske el-net

Hvis elforsyningen forsvinder kan de se sig nødsaget til at evakuere hovedstaden.
Hvis elforsyningen forsvinder kan de se sig nødsaget til at evakuere hovedstaden.

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS