Overlever lidt endnu
Kort før hans respirator skulle slukkes, traf retten en beslutning
Den 12-årige dreng skulle have slukket sin respirator - det eneste der holder ham i live. Det skulle være sket tirsdag klokken 13 dansk tid.
Men en halv time inden kom den britiske højesteret med en beslutning, som betyder, at den 12-årige Archie Battersbees hjerte fortsat kan slå.
Sådan skriver The Sun.
Fundet livløs
Drengen blev i april fundet livløs i hjemmet - angiveligt efter at have forsøgt en challenge på internettet.
Da han blev bragt til hospitalet, blev han konstateret hjernedød, og lægerne vurderer, at han aldrig vil overleve.
Forældre og læger i kamp
Siden da har forældrene kæmpet en lang kamp for at holde hans respirator i gang. Og lige så lang en kamp har lægerne kæmpet for at slukke maskinen. Lægernes begrundelse er, at det ikke er gavneligt for den 12-årige.
Det er uvist, hvor længe beslutningen gælder.