Optagelser af Estonia-vrag offentliggjort

Filmoptagelser fra otte timers dykning er lagt ud på den estiske havarikommissions hjemmeside

Den svenske havarikommissionen har offentliggjort alle videooptagelser fra sommerens dykkerekspeditioner ved vraget af 'Estonia', oplyser Sveriges Radio søndag. (Arkivfoto)
Den svenske havarikommissionen har offentliggjort alle videooptagelser fra sommerens dykkerekspeditioner ved vraget af "Estonia", oplyser Sveriges Radio søndag. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den svenske havarikommissionen har offentliggjort alle videooptagelser fra sommerens dykkerekspeditioner ved vraget af "Estonia". 

Det skriver Sveriges Radio søndag. 

(Se link nederst i artiklen).

Optagelserne er blevet offentliggjort på den estiske havarikommissions hjemmeside. Der er tale om syv forskellige filmoptagelser fra i alt otte timers dykning.

Sveriges Radio har tidligere meldt ud, at de nye videooptagelser tydeligere end hidtil viser huller i skroget på Estonia.

Dykkerekspeditionerne fandt sted i juli i sommer.

Prisbelønnet dokumentar

Baggrunden for at gennemføre nye undersøgelser af vraget 27 år efter forliset var, at der i en tv-dokumentar i fem afsnit fremkom nye oplysninger om huller i "Estonias" styrbordsside.

Det var den prisbelønnede svenske dokumentar "Estonia – fundet som endrer alt", som havde premiere i efteråret 2020. Dokumentaren skabte nye spekulationer om årsagen til færgekatastrofen.

Efterfølgende besluttede Sverige og Estland at lave en ny undersøgelse af skibets skrog. Det var ved at ændre love, der ellers forbød dykning omkring vraget.

852 døde

"Estonia" forliste, da den var på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm den 28. september 1994. Den har siden ligget på Østersøens bund. Af de i alt 989 mennesker om bord overlevede kun 137.

To svenskere blev i februar frifundet for at have brudt gravfreden ved "Estonia". De to var ved retten i Göteborg tiltalt for at have brudt gravfreden i forbindelse med optagelser til en tv-dokumentar foretaget i september 2019.

De nægtede sig efterfølgende skyldige i anklagerne mod dem, da de sejlede ud fra Tyskland i en tysk båd.

Tyskland har ikke underskrevet loven om gravfred ved "Estonia".

Se videoerne fra vraget HER.

Estonia - en af de største søfartskatastrofer i nyere tid

null
Powered by Labrador CMS