Opsigtsvækkende nyt om Pfizer-vaccine

Længere interval mellem de to doser med Pfizer betyder, at kroppens immunsystem producerer flere antistoffer

Et interval på otte uger mellem første og anden vaccination med Pfizer/Biontechs coronavaccine kan være ideelt for at beskytte mod Deltavarianten, viser ny britisk forskning.
Et interval på otte uger mellem første og anden vaccination med Pfizer/Biontechs coronavaccine kan være ideelt for at beskytte mod Deltavarianten, viser ny britisk forskning.
Offentliggjort Sidst opdateret

Et interval på otte uger mellem første og anden vaccination med Pfizer/BioNTechs coronavaccine kan være ideelt for at beskytte mod Delta-varianten, viser ny britisk forskning.

Et længere interval mellem de to doser betyder, at kroppens immunsystem producerer flere antistoffer, viser det endnu ikke offentliggjorte studie, som BBC omtaler fredag.

Tidligere blev der anbefalet et interval på tre uger mellem første og anden vaccinedosis.

Briterne udvidede senere intervallet i op til 12 uger, fordi flere så kunne få første dosis tidligere. Men efter alle over 18 år har fået tilbudt første dosis i Storbritannien, har sundhedsmyndighederne opfordret folk til at få anden dosis efter otte uger.

Ikke vurderet af andre forskere

Det nye studie, som er finansieret af regeringen, er endnu ikke vurderet af andre forskere.

I undersøgelserne, der ligger til grund for rapporten, blev immunreaktioner undersøgt hos 503 ansatte i sundhedssektoren, der havde fået to doser med forskellige intervaller sidst i 2020 og først i 2021.

Det var da Alpha-varianten, som blev opdaget i Storbritannien første gang, spredte sig hurtigt.

Niveauet af antistoffer blev målt i deltagernes blod en måned efter, de havde fået anden dosis.

Undersøgelserne viser, at både korte og lange intervaller mellem vaccinationer med Pfizer fører til stærkt immunforsvar. Et interval på tre uger resulterer i færre antistoffer end et interval på ti uger.

Den britiske vaccineminister, Nadhim Zahawi, kalder resultaterne af undersøgelsen betydningsfulde for Storbritannien og hele verden.

- De betyder, at vi bliver bedre i stand til at forstå mekanikken bag vores immunreaktioner på covid-19 og vigtigheden af at få begge vaccinedoser, siger Zahawi.

Sådan virker en vaccine

Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.

Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.

Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.

Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.

Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.

Kilde: Videnskab.dk

Powered by Labrador CMS