Onanist dræbt på nudiststrand

Skænderi på nudiststrand endte med drab

Offentliggjort Sidst opdateret

I det mindste blev han tilfredsstillet umiddelbart før sin død.

Sådan må de efterladte til en 46-årig franskmand tænke, efter at han kom voldsomt af dage i lørdags på en nudiststrand.

En 75-årig mand er anholdt og sigtet for at have skuddræbt den 46-årige, oplyser den offentlige anklager i Bourg-en-Bresse, ifølge BT.

Onanerede foran kvindelig badegæst

Begge mænd var gæster på nudiststranden La Mama i Miribel-Jonage-parken i Lyon.

Men de endte i et voldsomt skænderi, som endte med den 46-åriges død.

Forinden havde den 46-årige mand råbt fornærmelser mod en række andre badegæster på stranden, og han stillede sig derpå op og onanerede, mens han kiggede indgående på en kvindelig badegæst.

Det gik helt galt på en nudiststrand i Frankrig i weekenden.
Det gik helt galt på en nudiststrand i Frankrig i weekenden.

Trak jagtriffel og skød tre gange

En kvinde bad onanisten opføre sig ordentligt, og den 75-årige mand blandede sig i skænderiet, og de to mænd gik lidt væk fra de andre badegæster, hvor uenigheden fortsatte.

Men den 75-årige var ikke kun iført "bar røv og dolk".

Op af en taske hev han en jagtriffel, som han affyrede tre gange mod den onanerende mand.

Et af skuddene ramte den 46-årige i brystkassen, og han døde af sine skader.

En cyklende politipatrulje anholdt kort efter den 75-årige uden dramatik.

Powered by Labrador CMS