Nyt stort studie: Drik mere - bliv ældre
Hvis du drikker rigeligt med vand kan det faktisk have betydning for din alderdom
Drik mere og bliv ældre.
Det er nogle af nøgleordene fra en undersøgelse, der mandag blev offentliggjort i det medicinske tidsskrift the Lancet.
Det skriver The New York Post. Studiet viser, at voksne, der ikke drikker nok vand, kan ældes hurtigere og de har endda højere risiko for kroniske sygdomme, der kan resultere i for tidlig død.
Kan bremse aldringsprocessen
"Nye beviser fra vores og andre undersøgelser tyder på, at hvis man konsekvent sørger for at være godt hydreret i forbindelse med andre sunde livsstilsvalg, så kan det bremse aldringsprocessen," siger undersøgelsens hovedforfatter, Natalia Dmitrieva, i en e-mail til NBC news ifølge The New York Post.
I løbet af undersøgelsen sporede forskere hydrering hos forsøgspersoner ved at overvåge, hvor meget natrium der blev fundet i deres blod - jo højere natriumniveauer, jo mindre hydrerede var deltagerne.