Nyt om prinsesse efter ulykke med hest

Prinsesse Anne forlod hospitalet fredag morgen uden at blive set af journalister og pressefotografer

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Annes hospitalisering

Prinsesse Anne blev indlagt på Southmead hospital i Bristol efter en hændelse, hvor hun blev ramt af en hest i parken ved Gatcombe Park.

Efter behandling for mindre kvæstelser og hjernerystelse blev prinsesse Anne udskrevet fra hospitalet og vendte tilbage til sit hjem nær Minchinhampton.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

I Storbritannien blev prinsesse Anne udskrevet fra et hospital fredag, efter at have været indlagt i forbindelse en hjernerystelse. Buckingham Palace oplyser, at den 73-årige prinsesse, der er kong Charles' lillesøster, forlod hospitalet fredag morgen.

Prinsessen blev angiveligt ramt af en hest, da hun gik i parken ved den kongelige residens Gatcombe Park i Gloucestershire søndag. 

Hun blev bragt til Southmead hospital i Bristol søndag aften, hvor hun blev behandlet for mindre kvæstelser og indlagt til observation for hjernerystelse.

Snød fotografer

Anne forlod hospitalet fredag morgen uden at blive set af journalister og pressefotografer. Hun er vendt tilbage til sit hjem nær Minchinhampton, som ligger knap 50 kilometer fra Glouestershire.

Viceadmiral Tim Laurence, der er gift med prinsesse Anne, roste den ekspertise og venlighed, som læger og sygeplejersker på hospitalet havde udvist i behandlingen af hans kone.

Prinsessen er storesøster til prins Andrew og prins Edward.

I Storbritannien blev prinsesse Anne udskrevet fra et hospital fredag efter at have været indlagt i forbindelse en hjernerystelse. Buckingham Palace oplyser, at den 73-årige prinsesse, der er kong Charles' lillesøster, forlod hospitalet fredag morgen. (Arkivfoto)

Mange tilfælde af sygdom

Det britiske kongehus har i år været ramt af flere tilfælde af uheld og sygdom.

I februar kom det frem, at kong Charles havde fået konstateret kræft. Kræften blev opdaget, i forbindelse med at kongen blev behandlet for forstørret prostata i januar.

Men der var ifølge kongehuset ikke tale om prostatakræft.

Og måneden efter meddelte prinsesse Kate, der er gift med prins William, at hun havde fået konstateret kræft.

Der var desværre kræft

Hun var på det tidspunkt ikke blevet set offentligt i længere tid.

Det er uvist, hvilken type kræft der er tale om, men prinsessen fortalte, at hun var blevet opereret i maveregionen.

- Dengang troede man, at min tilstand ikke var kræftfremkaldende. Operationen lykkedes. Der var dog test efter operationen, der viste kræft.

- Mit lægehold anbefalede derfor, at jeg bør gennemgå forebyggende kemoterapi, og jeg er nu i de tidlige stadier af den behandling, sagde prinsesse Kate i en video dengang.

Powered by Labrador CMS