Nyt om mirakel-babyen
Hun er blevet døbt efter sin afdøde mor
Billedet af den lille nyfødte pige og hendes dramatiske historie gik verden rundt.
Hun blev fundet i ruinerne efter det voldsomme jordskælv i Syrien og Tyrkiet. Hun var stadig forbundet med navlestrengen til sin mor, som var omkommet under murbrokkerne.
Hovedparten af hendes familie var også døde.
Skar navlestrengen over
Hendes onkel var med til at grave den lille pige ud. Han havde et barberblad i sin pung. Det brugte han til at skære navlestrengen over.
- Pigen trak nok vejret. Hun var kold og havde blå mærker og skrammer på kroppen, har onklen Khalil al-Sawadi berettet.
Har adopteret hende
På hospitalet kom den lille pige til kræfter igen. Og nu har Khalil al-Sawadi besluttet at adoptere det lille barn.
Pigen er blevet døbt Afraa, som hendes mor hed.
- Hun vil holde mindet om hendes far, mor og søskende i live. Hun vil blive opdraget, så hun ikke kommer til at savne noget, lover Khalil al-Sawadi.
Omkring 45.000 er omkommet under jordskælvet.