Nyt om kvindelig i container

Kvinden er identificeret

Offentliggjort

Politiet i den tyske by Peine i delstaten Niedersachsen stod mandag morgen med en både uhyggelig og hastende sag.

De havde søndag ved 18-tiden fundet et lig af en kvinde i en tøjcontainer opstillet ved en Netto-forretning.

Kvinden havde et frisk kejsersnit og havde for ganske nylig bragt et barn til verden.

Hun var døde ved en ulykke, da hun fik halsen i klemme mellem containeren og låget på containeren og blev kvalt, da hun ville kravle ned i containeren.

Frigav fotos

Men politiet kunne ikke identificere kvinden og frygtede derfor at hendes barn kunne være i hjælpeløs tilstand på en ukendt adresse.

De havde kun set signalement af kvinden og frigav nogle fotos af kvindens karakteristiske tatoveringer.

Den døde kvinde blev identificeret via sine tatoveringer

Identificeret  

Og heldigvis blev kvinden allerede senere mandag identificeret via tatoveringerne

Kvinden var 36 år og ungarsk statsborger.

Kvindens børn - inklusive barnet, der kom til verden ved kejsersnit - opholder sig hos slægtninge i Ungarn, skriver bild.de.

Kvinden boede i Peine frem til sin død.

Hvorfor hun kort tid efter fødslen af sit seneste barn overlod det i familiens varetægt i Ungarn og tog tilbage til Tyskland er uvist.

Powered by Labrador CMS