Nu kommer den

"Emancipation" blev optaget, inden Will Smith slog Chris Rock. Til december får den biografpremiere i USA

Offentliggjort Sidst opdateret

Skuespilleren Will Smiths første film, siden han slog komikeren Chris Rock under Oscar-uddelingen i marts, får biografpremiere i USA i december.

Det oplyser distributøren, Apple, i en erklæring mandag.

Premieredatoen betyder, at filmen, "Emancipation", har mulighed for at kvalificere sig til næste års Oscar-show.

"Emancipation", der er en historisk thriller om en mand, der flygter fra slaveri, blev optaget, inden Will Smith gav Chris Rock en lussing på scenen i marts.

Indtil nu har der været usikkerhed om udgivelsesdatoen.

Forbud i 10 år

54-årige Will Smith har forbud mod at deltage i Oscar-uddelingen i ti år.

Han kan stadig godt blive nomineret og vinde en statuette.

Den amerikanske Hollywood-stjerne har undskyldt til Chris Rock, Oscar-akademiet og offentligheden for at have slået komikeren som følge af en joke om Smiths hustru Jada Pinkett Smiths udseende.

Mindre end en time efter optrinet i Dolby Theatre i Hollywood 27. marts vandt Will Smith en Oscar for Bedste mandlige skuespiller for sin præstation i "King Richard" som far til tennissøstrene Venus og Serena Williams.

Kun i en uge

Ifølge Apple vil "Emancipation" kun gå i biograferne i en uge fra den 2. december.

Herefter kan den ses på Apples streamingtjeneste, Apple TV+, fra den 9. december.

Filmen er baseret på en sand historie om en mand kendt som Piskede Peter, som magasinet Harper's Weekly i 1863 offentliggjorde et billede af. På det efterhånden berømte billede kan man se omfattende ar på hans ryg fra piskeslag, han modtog som slave.

"Emancipation" er instrueret af Antoine Fuqua, hvis film "Training Day" i 2001 vandt en Oscar for Bedste mandlige skuespiller i form af Denzel Washington.

Will Smith har holdt forholdsvis lav profil siden den skæbnesvangre martsaften.

Under Oscar-uddelingen 27. marts i år gik Will Smith op på scenen og gav Chris Rock en syngende lussing, efter at komikeren havde fremført en joke om Smiths hustru.
Under Oscar-uddelingen 27. marts i år gik Will Smith op på scenen og gav Chris Rock en syngende lussing, efter at komikeren havde fremført en joke om Smiths hustru.
Powered by Labrador CMS