Nu er han verdens rigeste

Jeff Bezos er nu henvist til andenpladsen

Bernard Arnault er nu verdens rigeste mand.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er en ny mand øverst på det imaginære - men meget eftertragtede - øverste trin.

Bernard Arnault, der blandt andet står bag Louis Vuitton, er rykket over Amazon-grundlægger Jeff Bezos som verdens rigeste person.

Det viser den opdaterede liste fra Forbes.

Franskmandens formue er, ifølge det amerikanske erhvervsmagasin, på cirka 1,25 billioner kroner. 

Altså 1.250.000.000.000 kroner.

Luksusmærker

Arnault er formand og direktør for luksus-selskabet LVMH Moët Hennessy. 

Det blev dannet i 1987, da Louis Vuitton og Moët Hennessy blev lagt sammen.

Bezos nummer to

Amerikanske Jeff Bezos var senest i medierne verden over, da han som den anden rigmand i verden fløj op i rummet i juli måned.

Denne gang er han også nummer to.

Bezos har mistet førstepladsen efter et fald i Amazons aktiekurs de seneste dage.

Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er den 173. rigeste i verden og dermed den rigeste dansker. 

Hans formue er på knap 83 milliarder kroner.

Powered by Labrador CMS