Niårig pige forsvinder på vej til skole

Ingen livstegn siden mandag morgen

Offentliggjort

En helikopter har det sidste døgns tid kredset over byen Döbeln i den tyske delstat Sachsen.

Fra helikopteren og med poliitipatruljer nede på jorden leder myndighederne efter den niårige pige Valeriia.

Hun forsvandt mandag morgen på vej til skole.

Og pigen er er ikke set siden.

Det skriver den tyske avis bild.de.

Kom aldrig i skole

Den ukrainske pige, der bor med sin mor i Döbeln - en by med 24.000 indbyggere - gjorde sig mandag morgen klar til at forlade huset klokken 06.50 som på alle andre skoledage.

Valeriia har været sporløst forsvundet siden mandag morgen.

Hun plejer at tage bussen til skolen i Bayerischen Straße.

Men hun dukkede aldrig op i klasseværelset.

Mor slog alarm

Det er uvist, om hun tog med bussen mandag morgen.

 Skolen reagerede ikke, da Valeriia manglede, da undervisningen begyndte.

Først da hun ikke kom hjem fra skole mandag eftermiddag, slog moderen alarm til politiet.

Mandag aften var både helikopter og mindst 100 politifolk og hundepatruljer ude at lede efter pigen.

- Alle oplysninger er velkomne. Hvis nogen ved, om hun var med bussen eller har set hende eller ved, hvad der er sket, så sig frem lyder opfordringen fra politiets talskvinde, Jana Ulbricht.

Powered by Labrador CMS