Gader er omdannet til floder efter massivt regnvejr i New York, Pennsylvania og New Jersey
Resterne af orkanen Ida har udløst spektakulære oversvømmelser på USA's nordøstkyst. Her ses oversvømmede gader i delstaten New Jersey.Foto: Kena Betancur, Dave Lucas/Ritzau Scanpix
Dødstallet efter et voldsomt regnvejr i de amerikanske delstater New York, Pennsylvania og New Jersey er steget til mindst 41.
Uvejret skyldes efterdønningerne af orkanen Ida og har forårsaget voldsomme oversvømmelser, ligesom at der er erklæret nødretstilstand i både New York og New Jersey.
I New York City har de voldsomme mængder regn også forårsaget oversvømmelser i byens berømte Central Park, hvor parkbetjente her patruljerer til hest i vandmasserne.Foto: Alexi J. Rosenfeld/Ritzau Scanpix
Kraftig regn og vind har efterladt veje, gader og parkeringskældre oversvømmede som her i byen Hoboken i delstaten New Jersey.Foto: Kena Betancur, Dave Lucas/Ritzau Scanpix
Frem til tidligt fredag morgen dansk tid var 41 mennesker bekræftet døde i oversvømmelserne i det nordøstlige USA. Her ses biler, der er blevet efterladt på en oversvømmet vej i New York-bydelen Bronx.Foto: Spencer Platt/Ritzau Scanpix
En beboer ved navn Luis Armejo er ved at installere et rør, der skal pumpe vand ud af hans kælder i Newark i New Jersey.Foto: Michael M. Santiago/Ritzau Scanpix