Nato melder markant ud

Natos generalsekretær ser tegn på, at Ukraine kan vinde over Rusland. Men der er brug for mere militær hjælp

Offentliggjort Sidst opdateret

Trods en brutal invasion med brug af tunge våben og overgreb på civile, så kan Ukraine ende med at besejre Rusland.

Det er i hvert fald vurderingen fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

På et pressemøde efter weekendens uformelle møde for Nato-landenes udenrigsministre i Berlin siger han:

- Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Ukrainerne forsvarer modigt deres hjemland. Og for at hjælpe dem med det, har Nato-lande leveret sikkerhedsassistance for milliarder af dollars, siger Jens Stoltenberg.

Trænet soldater

Over årene har Nato-medlemmer ifølge Stoltenberg trænet "titusindvis" af ukrainske soldater.

Samtidig er Nato-landene i stigende grad begyndt at sende tungt udstyr som langtrækkende artilleri til Ukraine.

- Det gør alt sammen en forskel på slagmarken hver eneste dag, siger Jens Stoltenberg.

Går ikke som Moskva havde planlagt

Han peger på, at den ukrainske modstand har forhindret Rusland i at indfri sine strategiske mål for krigen.

- Ruslands krig i Ukraine går ikke, som Moskva havde planlagt. Det lykkedes dem ikke at indtage Kyiv. De trækker sig tilbage fra Kharkiv. Deres store offensiv i Donbas er gået i stå. Præsident Putin ønsker at besejre Ukraine. Men Ukraine står endnu, siger Jens Stoltenberg.

Han lægger dog op til, at der er brug for mere militært udstyr til Ukraine, og derfor må Nato-landene ifølge Stoltenberg øge hjælpen i den kommende tid.

Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. På grund af corona deltog han via videolink i pressemødet efter Nato-landens udenrigsministres møde i Berlin.
Ukraine kan vinde krigen mod Rusland. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. På grund af corona deltog han via videolink i pressemødet efter Nato-landens udenrigsministres møde i Berlin.

Et historisk skifte

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, var medvært ved mødet, der blev holdt i den tyske hovedstad.

Hun kalder krigen for et historisk skifte både i forhold til Ruslands brutale fremfærd og den ustabilitet, som krigen har skabt. Den tyske udenrigsminister er dog forsigtig med at love snarlig sejr til Ukraine.

- Vi ved, at denne krig ikke vil slutte hurtigt. Den vil påvirke stabiliteten i Europa i årene fremover, siger Annalena Baerbock.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS