Nato-lande sender flere kugler

Natos generalsekretær undlader at svare direkte på, om Ukraine risikerer at løbe tør for ammunition

Offentliggjort Sidst opdateret

Nato-landene er enige om at styrke produktionen i forsvarsindustrien for at hjælpe Ukraine og fylde egne ammunitionslagre op.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter et møde for Nato-landenes forsvarsministre i Bruxelles.

Mødet kommer, på et tidspunkt hvor Nato-landenes lagre er blevet udhulet som følge af krigen i Ukraine. Det har skabt bekymring for, om Ukraine på et tidspunkt kan løbe tør for artillerigranater.

Fremskudte lagre

- Allierede vil samarbejde om at styrke produktionen. Vi vil også gennemgå Nato-målene for lagre for ammunition. Og sammen vil vi styrke opbygningen af fremskudte våbenlagre i Nato-lande, siger Jens Stoltenberg.

USA, Tyskland og Frankrig er blandt de lande, som indgår konktrakter, der skal øge produktionen af ammunition. Det vil hjælpe Ukraine og medvirke til at genopfylde Nato-landenes lagre, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
USA, Tyskland og Frankrig er blandt de lande, som indgår konktrakter, der skal øge produktionen af ammunition. Det vil hjælpe Ukraine og medvirke til at genopfylde Nato-landenes lagre, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Ukraine har advaret om, at man har brug for mere ammunition for at klare den forårsoffensiv, som Rusland allerede er i gang med at opbygge. Det budskab har domineret mødet i Nato-hovedkvarteret i Bruxelles i denne uge.

Det går stærkt

Mandag fastslog Stoltenberg, at Ukraine lige nu bruger ammunition langt hurtigere, end den kan blive produceret. Derfor har fokus på mødet været at sikre mere ammunition og flere reservedele til de våben, som Ukraine allerede råder over.

Til gengæld er diskussionen om kampfly, som Ukraine også brændende ønsker sig, blevet skubbet i baggrunden.

På onsdagens pressemøde undlader Jens Stoltenberg at svare direkte på spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine risikerer at løbe tør for ammunition i den kommende tid.

Øger produktion

- Vi har set, at der er et stort behov. Det er præcis derfor, at vi har reageret for flere måneder siden. Nu ser vi, at kontrakter bliver underskrevet, at produktionen bliver øget, og at allierede producerer mere for at kunne fortsætte med at støtte Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS