Motorcyklist dræbt med drone

Ifølge USA's forsvarsministerium blev IS-lederen Maher al-Agal dræbt, mens han kørte motorcykel

Offentliggjort Sidst opdateret

En leder for Islamisk Stat i Syrien er tirsdag dræbt under et amerikansk droneangreb.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium.

Den dræbte er Maher al-Agal.

Den dræbte er Maher al-Agal.
Den dræbte er Maher al-Agal.

Han blev dræbt, mens han kørte på en motorcykel nær Jindayris i det nordvestlige Syrien. En af hans nærmeste rådgivere blev alvorligt såret, hedder det.

- Omfattende planlægning indgik i denne operation for at sikre en effektiv udførelse. En første bedømmelse tyder på, at der ikke var nogen civile ofre, lyder det fra Pentagon.

Nyt tilbageslag

Af erklæringen fremgår, at al-Agal var ansvarlig for at udvikle IS' netværk uden for Irak og Syrien.

Likvideringen af al-Agal er et nyt tilbageslag for den militante islamistiske bevægelses forsøg på at omorganisere sig, efter at den har måttet afstå kontrollen med store områder i Syrien.

I februar sprængte den øverste leder for IS, Abu Ibrahim al-Hashemi al-Quraishi, ifølge USA sig selv i luften. Det skete under en amerikansk militæraktion inde i Syrien.

Powered by Labrador CMS