Modtager danske missiler

Kystforsvaret i vores land vil blive styrket af de missiler, som Danmark har sendt, siger forsvarsminister

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraines forsvarsminister bekræfter lørdag på Facebook, at hans land er i gang med at modtage Harpoon-missiler fra Danmark.

De skal bruges til at forsvare sortehavskysten.

Samtidig er der nået slagkraftige amerikanske artillerigranater frem, der vil gøre det muligt for Ukraines hær at ramme mål over store afstande.

Kan ramme fra land

- Kystforsvaret i vores land vil blive styrket af Harpoon-missilerne - de vil blive brugt af uddannede ukrainske teams, skriver forsvarsminister Oleksij Reznikov.

Han forklarer, at missilerne fra Danmark, der kan ramme russiske krigsskibe fra land, vil blive brugt sammen med de Neptun-missiler, som landet i forvejen råder over.

Våbnene kan blandt andet bruges til at holde russiske styrker i kontrol, så landet kan eksportere korn. 

Ukraine bekræfter, at landet har modtaget missiler fra Danmark.
Ukraine bekræfter, at landet har modtaget missiler fra Danmark.
Powered by Labrador CMS