Modig kong Charles

Den ukrainske præsident er onsdag på besøg i Storbritannien. Friheden vil sejre, lyder hans budskab

Offentliggjort Sidst opdateret

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har onsdag mødtes med kong Charles under et sjældent udlandsbesøg i Storbritannien.

Det skriver det britiske medie BBC.

Billeder fra besøget viser de to ledere trykke hånd i kongens residens, Buckingham Palace.

I militærtøj

Kong Charles er iført et mørkeblåt jakkesæt, mens Zelenskyj som sædvanligt er klædt i militærgrønne farver.

Zelenskyjs besøg i Storbritannien er hans kun andet udlandsbesøg, siden Rusland invaderede Ukraine den 24 februar 2022. Det første besøg var i USA.

Kong Charles og Volodymyr Zelenskyj mødtes onsdag i Buckingham Palace.
Kong Charles og Volodymyr Zelenskyj mødtes onsdag i Buckingham Palace.

Zelenskyj har onsdag også talt til de britiske parlamentsmedlemmer.

- Friheden vil sejre. Vi ved, at Rusland kommer til at tabe, siger Zelenskyj.

Takkede for hjælpen

Den ukrainske præsident opfordrer under sin tale desuden Storbritannien og andre vestlige lande til at donere kampfly til Ukraine.

Derudover takkede han for hjælpen under den snart et år lange krig.

Zelenskyjs audiens hos kong Charles varede i relativt kort tid, før han igen forlod Buckingham Palace for at sætte kurs mod Paris.

Her skal han mødes med den franske præsident, Emmanuel Macron, den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, og andre europæiske ledere.

Besøger EU

Torsdag ventes han - for første gang under krigen - at besøge EU i Bruxelles.

Dermed er EU - måske til skuffelse for EU-toppen i Bruxelles - havnet som nummer tre på listen over Zelenskyj besøg siden krigens start.

Det var naturligt, at det første besøg var hos amerikanerne. USA har under krigen på mange måder vist sig som den toneangivende part i Nato og som den reelle leder af Vestens håndtering af krigen.

Zelenskyj har også Storbritannien for ligesom USA at være langt fremme med at donere våben til Ukraine og indføre sanktioner mod Rusland.

Powered by Labrador CMS