Mødes for første gang siden oprør
Den ukrainske modoffensiv har slået fejl, hævder Vladimir Putin under et møde med Belarus' præsident
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har søndag fået besøg af en af sine nærmeste allierede, den belarusiske præsident, Aleksandr Lukasjenko.
Det skriver det statsejede russiske nyhedsbureau Tass.
Det er første gang, at de to ledere mødes, siden Wagner-gruppen for cirka en måned siden indledte et oprør mod Ruslands militære topledelse.
-Snakker sikkerhed
Lukasjenko var med til at forhandle en aftale på plads med den private hær og dermed sætte en stopper for oprøret.
- Vi kommer selvfølgelig til at snakke om sikkerhed i vores region, lyder det søndag fra Putin under mødet med Lukasjenko.
-Er slået fejl
De to har også diskuteret Ukraines igangværende modoffensiv.
- Der findes ingen modoffensiv, siger Lukasjenko ifølge russiske medier.
Til det svarer Putin:
- Den findes, men den har slået fejl.