Melder ud om stråling fra Tjernobyl
Ukrainske myndigheder har påstået, at russere ved Tjernobyl kan dø inden et år. Usandsynligt, mener forsker.
De russiske styrker forlod angiveligt igen Tjernobyl den 31. marts. (Arkivfoto).
Gleb Garanich/Reuters
Russere, der har gravet skyttegrave tæt på atomkraftværket Tjernobyl, har på grund af strålingssyge højst et år tilbage at leve i.
Sådan lød påstanden fra ukrainske myndigheder tidligere på dagen.
Men det er umiddelbart et vovet postulat. Det vurderer forskningsleder ved center for strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Bent Lauritzen.
- Det lyder ikke sandsynligt - med det forbehold at vi ikke kender de præcise niveauer, siger han og tilføjer:
- Men de niveauer, vi kender til, er ikke tilstrækkelige til at give akut strålesyge.
Værste ulykke
Påstanden stammer fra Ukraines energiminister, German Galusjtjenko.
Tjernobyl blev taget ud af drift i 1986. Her eksploderede en reaktor og udløste den værste kernekraftulykke nogensinde.
De russiske styrker indtog området ved det gamle a-kraftværk kort efter invasionen af Ukraine. De har siden gravet skyttegrave i Den Røde Skov nær værket.
Ikke sandsynligt
Ifølge Bent Lauritzen kan niveauerne af stråling godt være højere under jordens overflade.
- Når man graver i jorden, kan gammel stråling hvirvle op. Men det er stadig 35 år siden, at ulykken skete, og det er ikke sandsynligt, at der er strålingsniveauer tilbage, som kan give strålingssyge, siger han.
Forskeren understreger, at der lige nu ikke er megen tilgængelig information om værket.
Vil undersøge stedet
Påstande om øgede strålingsniveauer hos de russiske styrker har tidligere været fremme.
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har advaret, at Tjernobyl har udsat de russiske styrker for farlige niveauer af stråling.
Chefen for Det Internationale Atomenergiagentur har meldt ud, at agenturet vil efterprøve påstandene med undersøgelser fra stedet.
Det er ikke lykkedes dem endnu. Desuden tyder ingen tal fra agenturet på voldsomt øget stråling.
De russiske styrker forlod angiveligt området omkring Tjernobyl den 31. marts.
TJERNOBYL-ULYKKEN
Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26. april kl 01:23 1986 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Ved ulykken, der regnes som den værste i atomkraftens historie, eksploderede reaktor nr. 4, og da reaktoren ikke var omgivet af en indkapsling (en solid beton- eller stålindkapsling som en "sidste barriere", hvis noget skulle gå galt i selve reaktoren), sendte eksplosionen en sky af radioaktivt materiale ud i atmosfæren. Dette materiale drev med vind og nedbør ud over dele af det vestlige Sovjetunionen, Europa, Skandinavien og helt til det østlige USA. Store dele af Hviderusland, Rusland og Ukraine blev slemt forurenet, og 336.000 mennesker måtte evakueres og genhuses andre steder.
Mængden og spredningen af radioaktiv forurening hersker der tvivl om; i en schweizisk rapport er anført, at 60% af forureningen landede i Hviderusland, mens Europas grønne partier og bevægelser har udsendt en rapport, der hævder, at halvdelen af nedfaldet endte uden for de tre tidligere sovjetrepublikker. Tjernobyl-ulykken udløste mere end fire hundrede gange den radioaktive forurening, der kom af atombomben over Hiroshima.
Ulykken gav anledning til bekymring for Sovjetunionens atomkraftanlæg, lagde en dæmper på udbygningen af atomkraft i en årrække og tvang den sovjetiske ledelse til at være mindre hemmelighedsfuld. I dag er Rusland, Hviderusland og Ukraine uafhængige stater, men de har arvet en tung økonomisk byrde med at rydde op og behandle mennesker for skader fra ulykken. Det er svært at sætte et tal på dødsofrene for begivenhederne i Tjernobyl, eftersom sovjettidens hemmelighedskræmmeri gør det svært at spore de enkelte ofre. De sovjetiske myndigheder forbød læger at angive "stråling" som dødsårsag, og ukomplette lister over ofre blev offentliggjort. Men de mange dødsfald som følge af især kræft som man forventede på længere sigt efter ulykken, har endnu ikke vist sig, og hvis de gør, bliver det svært med sikkerhed at udpege atomulykken som årsagen. Ifølge en rapport fra 2005 udarbejdet under ledelse af IAEA og WHO er antallet af døde som følge af Tjernobyl 56; 47 arbejdere, der ryddede op på anlægget efter ulykken, samt ni dødsfald som følge af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn, og dertil forventes det, at 9000 ud af de ca. 6,6 millioner berørte mennesker på sigt vil dø af en eller anden form for kræft. På den anden side sætter Greenpeace antallet af dødsofre til 93.000, men henviser til at nyligt offentliggjorte statistikker tyder på yderligere 200.000 dødsfald i perioden fra 1990 til 2004.
Kilde: Wikipedia
