Medicinstuderende scannede sig selv: Fik et chok
Den kvindelige studerende lærte at lave ultralyds-scanninger
En kvindelig medicinstuderende i USA fik noget af et chok, da hun skulle lære at ultralydsscanne.
27-årige Sally Rohan fortæller til Good Morning America, at hun tilbød at være den første, som skulle prøve at scanne sin egen skjoldbruskkirtel.
- Vi så på min scanning og holdt den op mod en anden scanning. Jeg udbrød: Vent, der er noget galt med min. Der er nogle ujævnheder, beretter den 27-årige kvinde.
Led af kræft
Instruktøren opfordrede Sally til at tage et foto af knuden og omgående gå til sin egen læge, hvilket hun gjorde.
Det viste sig senere, at hun led af kræft i skjoldbruskkirtlen. Kræften havde allerede bredt sig til de nærmeste lymfeknuder.
Totalt chok
- Det var et totalt chok, fortæller Sally Rohan. Hun skal nu have fjernet kirtlen og de angrebne lymfeknuder, men prognosen er god.
- Jeg har lært, at det at være patient er et fuldtidsjob, siger Sally Rohan, som agter at fortsætte sine medicinstudier.