Massemorder tiltalt i Sverige
60-årig iraner tiltales i Sverige for at have deltaget i massehenrettelser i Iran af kvinder og mænd i 1988
En 60-årig mand fra Iran er ved retten i Stockholm blevet tiltalt for at have udført massehenrettelser af fanger i 1988 i et fængsel nær Teheran.
Forbrydelserne skal være sket under den blodige krig mellem Iran og Irak.
Den 60-årige Hamid Nouri blev anholdt, da han i november 2019 landede i lufthavne Arlanda for at besøge den svenske hovedstad.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International var det i sommeren 1988, at et stort antal mænd og kvinder blev kørt med gaffeltrucks til bygningskraner, hvor de blev hejst op og hængt.
Det skete også fra lygtepæle.
Nogle blev henrettet med skud.
Flygtede til Sverige
Iraj Mesdaghi har i et kvart århundrede arbejdet med at dokumentere forbrydelsen, som han var vidne til i 1988.
Det var på et tidspunkt, hvor selv var politisk fange i Iran.
Han flygtede til Sverige, hvor han lever i dag.
-Vigtig tiltale
Har vil være en af anklagemyndighedens hovedvidner ved den kommende retssag, og det samme gælder knap 50 personer, som er lokaliseret rundt om i verden.
- Den her tiltale er så utrolig vigtig for os alle. For alle mødre, alle fædre, familier og andre nære til personer, der faldt som ofre for det iranske regime, siger han.
Beslutningen om at dræbe fanger kom i en religiøs Fatwa fra den daværende åndelige leder i Iran, ayatollah Khomeini.
Ifølge det svenske anklageskrift blev fangerne udsat "for store lidelser, som anklagerne vurderer som tortur og umenneskelig behandling".
Det var iranere fra den gruppering, der kalder sig Folkets Mujahedin, der var mål for henrettelserne. De blev af regimet anset for upålidelige, fordi de plejede forbindelser til krigsmodstanderen Irak.