Mange døde i USA-tragedie

Mindst 70 og op mod 100 mennesker er døde i Kentucky, efter at tornadoer har ramt delstaten, oplyser guvernør

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere tornadoer, der har ramt en række stater i Midtvesten i USA, har kostet mindst 70 mennesker livet alene i Kentucky.

Det siger guvernør Andy Beshear lørdag formiddag lokal tid på et pressemøde.

Det viser en livestream af pressemødet fra nyhedsbureauet Reuters.

- Det her vil være de dødeligste tornadoer, der nogensinde har ramt Kentucky, siger guvernøren.

Byen Mayfield i Kentucky er et af de steder, som er hårdt ramt af en af de mange tornadoer, der har raseret dele af Midtvesten i USA.
Byen Mayfield i Kentucky er et af de steder, som er hårdt ramt af en af de mange tornadoer, der har raseret dele af Midtvesten i USA.

Beshear tilføjer, at der endnu ikke er fuldt overblik over situationen.

Men det er sandsynligt, at omkring 100 mennesker i Kentucky er omkommet, efter en tornado har ramt.

Fakta om tornadoer

En tornado er en hvirvelvind, der ved høj hastighed er i stand til forårsage store ødelæggelser på sin vej.

Vejrfænomenet kendetegnes ved dens cirkulære rotation af en synlig luftsøjle.

At dømme ud fra de meteorologiske forhold, der herskede i atmosfæren i forbindelse med de kraftige byger, tyder mere og mere på, at det næsten kun kan have været en tornado, der slog til på Møn.

Når ordet 'tornado' buges, skyldes det, at hvirvelvinden ikke dannes på samme måde som en normal, dansk skypumpe.

Kilde: Wikipedia og TV2

Tornadoer har fredag aften med ødelæggende kraft bevæget sig gennem delstaterne Arkansas, Tennessee, Kentucky, Indiana og Missouri.

En lagerbygning og fordelingscenter for selskabet Amazon har fået revet taget af i byen Edwardsville i staten Illinois. Cirka 100 anslås at have været på vagt i bygningen, da tornadoer tidligt lørdag morgen dansk tid fejede gennem det amerikanske Midtvesten.

Powered by Labrador CMS