Mand fundet uden penis og testikler
Et mysterium hvad der er sket
Politiet i den tyske by Herne i delstaten Nordrhein-Westfalen står med en både beskidt og mystisk sag, der bør få alle mandlige betjente til at samle benene og gyse.
Natten til tirsdag blev politi og redning alarmeret, fordi en hund i et parcelhus gøede fuldstændig vanvittigt og vedvarende.
Da politiet nåede frem hørte de jamren inde fra huset, skriver bild.de.
Ingen penis
Efter at have brudt døren op fandt betjente en voldsomt skamferet mand.
Det var husets 66-årige mandlige beboer.
Hans jamren skyldtes, at der hvor hans penis og testikler burde være, var der bare et åbent blødende sår.
I koma
Manden, der var i overhængende livsfare, blev bragt til hospitalet, hvor han er lagt i kunstig koma.
På grund af hans tilstand har det ikke været muligt for politiet at afhøre ham endnu.
Hans penis og testikler er endnu ikke fundet.
Flere teorier
Politiet har flere teorier i den efterforskning, der er startet op efter fundet af manden.
Hans hund, der er på størrelse med en Jack Russell Terrier, kan have bidt både mandens penis og testikler af og spist dem.
Det er en teori, der ikke kan udelukkes, da mandens skader kan være forårsaget af et bid.
Der kan også være tale om en sexleg, der er gået helt galt.
Forbrydelse
Og endelig kan der være tale om, at manden har været udsat for en forbrydelse.
Manden er angiveligt gift.
Men ifølge bild.de var hustruen ikke hjemme på tidspunktet for det blodige drama i deres fælles hjem.