Mand dukker op ni år efter han blev kremeret

Familie og venner så liget og bekræftede, at det var ham. Men de tog fejl

Offentliggjort Sidst opdateret

Han burde egentlig være død - for ni år siden.

Men det er han slet ikke.Mand dukker op i live ni år efter kremering

I 2014 blev kinesiske Zhuo Kangluo erklæret død efter en bilulykke.

Familie og venner så liget og bekræftede, at det var ham. Men de tog fejl.

Det skriver det engelske medier, Metro.

Blev kremeret

Zhuo Kangluos nevø valgte at få liget kremeret efter ulykken. Og der blev ikke foretaget en obduktion.

Men det burde der nok være blevet, for under obduktionen ville det være blev opdaget, at der var tale om den forkerte mand.

Den rigtige Zhuo Kangluo dukkede nemlig op i en kinesisk landsby ni år senere.

Opførte sig mærkeligt

Ifølge Metro opførte han sig underligt. Derfor gik de lokale myndigheder i gang med at skaffe en DNA-prøve.

Den slog fast, at manden vitterligt var Zhuo Kangluo, som alle ellers regnede for at være blevet dræbt i ulykken for ni år siden.

Tårevædet genforening

Kangluos barnebarn kunne imidlertid genkende ham, da de blev ført sammen, i hvad der bliver beskrevet som en tårevædet genforening.

Myndigheder arbejder nu på at finde ud af, hvem der i virkeligheden døde i bilulykken for ni år siden.

Powered by Labrador CMS