Løgner smutter
George Santos beskyldes for at have løjet om store dele af sit liv. Han trækker sig nu fra kongresudvalg
Den 34-årige amerikanske politiker George Santos har meddelt sine republikanske partifæller, at han trækker sig fra sine poster i to kongresudvalg.
Det skriver flere amerikanske medier.
Santos er blevet beskyldt for at have løjet om store dele af sig selv og sit liv.
Godt modtaget
George Santos blev valgt til Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i november.
Ifølge republikaneren Tom Cole, der er medlem af Repræsentanternes Hus, blev Santos' udmelding godt modtaget.
Tom Cole tilføjer over for AP, at det var "det passende" at gøre fra Santos' side.
Ifølge CNN foregik udmeldingen bag lukkede døre. George Santos afviste desuden at tale med journalister, da han forlod mødet.
Selv besluttet det
Republikaneren Marjorie Taylor Greene siger til mediet, at det er en beslutning, som George Santos har taget på egen hånd.