Lisa Presley: Beholdt sønnens lig i to måneder
Chokerende afsløringer i ny bog om Elvis Presleys datter
Lisa Presley, datter af den legendariske sanger Elvis Presley, var så ulykkelig over at miste sin søn, at hun i to måneder beholdt hans lig i en tilbygning til hjemmet.
Det beretter Fox News i en artikel om en ny bog om Lisa Marie Presley.
Hendes søn Benjamin begik selvmord i 2020, og den sørgende moder havde så svært ved at give slip, at hun fik Benjamin Presley installeret i et særligt værelse i den lille bygning.
Lå på tøris
Her lå han afkølet på tøris i to måneder.
Lisa Marie Presley døde selv i januar 2023 på grund af maveproblemer.
Hun var i færd med at skrive sine memoirs, da hun døde. Nu har hendes datter Riley gjort bogen "From Here to the Great Unknown" færdig.
Blev tatoveret
På et tidspunkt ville Lisa Marie Presley have en tatovering samme sted, som den afdøde søn. Tatovøren var i tvivl om motivet, hvilket førte til, at Marie tog ham ind i rummet og lod ham nærstudere den afdøde søn.
Efter et par måneder blev familien Presley enige om, at der var tid til at få Benjamin ordentligt begravet. Han blev herefter stedt til hvile i Graceland - tæt på hans berømte morfar.