Lå død i hjemmet i otte måneder

Efter otte måneder blev han fundet, mens politi og venner søgte hjælp fra offentligheden

Offentliggjort Sidst opdateret

I april sidste år forsvandt den 53-årige Richard Maedge fra byen Troy i Illinois. 

Han havde ringet til konen og fortalt, at han tog tidligt hjem fra arbejde, da han havde det dårligt. Siden har ingen hørt fra ham. 

Politiet ransagede efterfølgende ægteparrets hus uden at finde noget. 

Lå under trappen

Både politi og konen troede, at han var forsvundet ud i den store verden og bad offentligheden om hjælp til at finde ham. 

Han dukkede dog op otte måneder senere, da konen i december skulle pynte juletræ. Derfor kiggede hun i et skab under husets trappe.

Huset lugtede

- Jeg ledte efter en pose med julepynt, og der opdagede jeg ham, siger konen Jennifer Maedge til STLToday.

Den 53-årige mand havde gemt sig under trappen og begået selvmord. 

Konen syntes også, at huset var begyndt at lugte, og derfor havde hun tidligere tilkaldt en VVS'er, som skulle opspore, hvor den kom fra. 

Jennifer Maedge føler sig svigtet af politiet, og hun ønsker svar på, hvorfor de ikke fandt manden.

Han lå død i flere måneder, men ingen opdagede det.
Han lå død i flere måneder, men ingen opdagede det.

ER DU I KRISE? SØG HJÆLP HER

Hvis du har det svært, kan du søge hjælp gennem telefontjenesten Livslinjen. 

Ring 70 20 12 01 og få en anonym samtale. 

Linjen har åbent mellem klokken 11 og 5. 

Læs mere på Livslinjen.dk

Powered by Labrador CMS