Kvinder udnyttet af jysk bonde: Spiste rå æg

Lever under beskyttelse et hemmeligt sted

Efter en vinter i stalden, bliver øko-køerne lukket ud på græs, her på Sømosegård ved Silkeborg, søndag den 10. april 2022. Sømosegård har 200 malkekøer , som malkes af 3 malkerobotter, hver dag producerer køerne tilsammen 5.800 liter mælk.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Efter en vinter i stalden, bliver øko-køerne lukket ud på græs, her på Sømosegård ved Silkeborg, søndag den 10. april 2022. Sømosegård har 200 malkekøer , som malkes af 3 malkerobotter, hver dag producerer køerne tilsammen 5.800 liter mælk.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

To asiatiske kvinder lever lige nu under beskyttelse på et hemmeligt sted i Danmark.

Det skyldes, at Center mod Menneskehandel (CMM) har afgjort, at kvinderne har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde hos en dansk landmand.

Det bekræfter flere kilder med kendskab til sagen over for Fagbladet 3F.

- Jeg levede i 15 dage uden elektricitet, penge og mad. Jeg spiste rå æg på gården for at overleve. Jeg informerede min arbejdsgiver om det, men der skete først noget to uger senere. Jeg var nødt til at udholde det, siger sagens 29-årige kvinde, der boede til leje hos landmanden og i flere måneder ikke fik løn for sit arbejde.

Ønsker ikke at stå frem

De to kvinder ønsker ikke at stå frem med navn og billede på grund af sagens karakter. 

Men Fagbladet 3F kender de to kvinders fulde identitet og nationalitet.

Sagen drejer sig om et landbrug nær Viborg, der har en besætning på omkring 400 køer.

Lederen af CMM, Trine Ingemansen, oplyser, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag. Men hun forklarer om menneskehandel til tvangsarbejde, at der ofte er tale om, at en person bliver snydt og bedraget til at acceptere et arbejdsforhold, som efterfølgende viser sig at være anderledes og ringere end forventet.

Under beskyttelse

- Personen kan ikke anses for at have tilbudt sig frivilligt, fordi personen ikke kendte de reelle arbejdsforhold, siger hun.

CMM efterforsker ikke sager ud fra straffeloven, som politiet gør det. 

I stedet laver CMM en socialfaglig vurdering ud fra ofrenes forklaringer.

Den 29-årige kvinde, der nu er under beskyttelse, fortæller, at hun i slutningen af juni 2021 begyndte at arbejde hos landmanden.

Her skulle hun som praktikant blandt andet malke køer og hun arbejdede efter eget udsagn ofte mere end de 37 timer om ugen i gennemsnit, som hun skulle ifølge sin ansættelseskontrakt.

Sultede

Først i slutningen af november – altså efter fem måneders ansættelse – fik kvinden sin første løn fra den danske landbrugsvirksomhed, fortæller hun.

Lønnen som praktikant var 72 kroner i timen før skat.

Hendes 21-årige kollega kom til Danmark i slutningen af september 2021. Først ved udgangen af februar 2022 modtog kvinden sin første løn, fortæller hun.

- Vi kæmpede med at klare hverdagen. Vi spurgte om løn, fordi vi ikke havde penge til mad. Landmanden lovede os løn, men der kom ikke nogen. Vi sultede virkelig. Sommetider havde jeg ikke kræfter til at arbejde, fordi jeg var sulten, siger den 21-årige kvinde.

Ingen kommentar

Fagbladet 3F har spurgt landmanden, hvordan han har det med, at de to kvinder, der arbejdede på hans gård, nu lever under beskyttelse.

- Det har jeg ingen kommentar til. Der er for mig at se kun blevet undersøgt én side af sagen, og det er deres, siger han.

Landmanden forklarer, at de to kvinder ikke betalte husleje til ham, og at han ikke kunne udbetale løn til kvinderne, fordi de i en periode ikke havde en bankkonto.

Han hævder også at hæve lånt dem penge fra egen lomme.

CMM har vurderet, at mere end 100 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark siden 2009.

Men ikke en eneste bagmand er blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde her i landet.

Powered by Labrador CMS