Kvinde vågnede op af lang koma

En højgravid italiensk kvinde blev ramt af et hjerteanfald. Barnet kom ud ved akut kejsersnit. Kvinden lå efterfølgende i koma i hele 10 måneder

Efter 10 måneder i koma vågnede 37-årige Cristina Rosi op - uden hjerneskade og som mor til datteren Caterina. Foto: GoFundMe
Efter 10 måneder i koma vågnede 37-årige Cristina Rosi op - uden hjerneskade og som mor til datteren Caterina. Foto: GoFundMe
Offentliggjort Sidst opdateret

Det må siges at være lidt af et mirakel. Italienske Christina Rosi har ligget i koma siden juli 2020, men nu er hun vågnet op. 

Og det første ord, der kom over den 37-årige kvindes læber, var "mamma". Det skriver flere medier, heriblandt BBC og Daily Mail

Det er ikke så underligt, at det lige var dét ord. Christina Rosi var nemlig gravid i syvende måned, da hun blev ramt af et hjerteanfald og hastet på hospitalet. 

Risiko for hjerneskade

Det lykkedes at redde babyen - Rosis lille datter Caterina - som kom til verden ved akut kejsersnit. Datteren havde dog fået for lidt ilt under kejsersnittet og lå indlagt i flere måneder.

Men barnets mor havde altså brug for endnu længere tid - hele 10 måneder - til at komme sig.

Lykketræf 

Det var lægernes vurdering, at Christina Rosi kunne risikere at være hjerneskadet efter så lang tid i koma. 

Så det var et sandt lykketræf, at den 37-årige kvinde vågnede op uden hjerneskade. 

-Det regnede vi ikke med. Det var virkelig dejligt efter så lang tids lidelse, fortæller Cristina Rosis mand, Gabriele Succi.

Hendes første ord "mamma" vidnede om, at hun ikke havde glemt, at hun skulle have en baby. På det tidspunkt havde hun allerede været mor til lille Caterina i næsten et år.

Powered by Labrador CMS