Kvinde dræbt i skiulykke

Voldsomt sammenstød på sort pist

Offentliggjort

En kvindelig britisk turist er omkommet i en skiulykke i Frankrig.

Det skriver The Sun.

Kvinden var på ferie på skisportsstedet Les Arcs i Savoie.

Ulykken skete klokken 10.30 tirsdag formiddag.

Kørte ind i mand

Kvinden, der var 62 år, kørte ned ad en sort pist, og mistede tilsyneladende kontrollen over sine ski.

I høj fart bankede den britiske kvinde ind i en ligeledes britisk mandlig skiløber på 35 år.

Den mandlige skiløber stod stille på pisten, da kvinden kom ræsende.

Bar hjelm

Sammenstødet var så voldsomt og uheldigt, at kvinden døde af sine skader på pisten.

Den 35-årige mand brækkede benet ved kollisionen.

Begge skiløbere bar hjelm.

Myndighederne er nu ved at undersøge ulykken og dens tragiske konsekvenser nærmere. 

 

Powered by Labrador CMS