Krigsskib fundet på rekord-dybde
USS Samuel B. Roberts spillede stor rolle under 2. Verdenskrig
Det amerikanske krigsskib USS Samuel B. Roberts er formentligt det dybest liggende skib, som nogensinde er blevet fundet på havets bund.
Det legendariske krigsskib, som spillede en stor rolle under 2. Verdenskrig, blev fundet på 6895 meters dybde.
Det afslører manden, der fandt krigsskibet ud for Filippinerne, Victor Vescovo fra Eyos Expeditions.
Til sammenligning blev Titanic fundet på 3800 meters dybde.
Part of the dive on the Sammy B. It appears her bow hit the seafloor with some force, causing some buckling. Her stern also separated about 5 meters on impact, but the whole wreck was together. This small ship took on the finest of the Japanese Navy, fighting them to the end. pic.twitter.com/fvi6uB0xUQ
— Victor Vescovo (@VictorVescovo) June 24, 2022
Krigsskibet deltog i kampene mod Japan, og da det blev sænket omkom 89 af 224 besætningsmedlemmer.
- Det lille skib gik til kamp mod det bedste fra den japanske flåde og kæmpede lige til enden, fastslår Victor Vescovo i et opslag på Twitter.