Kræftramt kvinde får milliarderstatning

Johnson & Johnson skal betale erstatning til kvinde, som fik lungekræft efter kontakt med babypudder

Offentliggjort Sidst opdateret

Johnson & Johnsons babypudder retssag

Johnson & Johnson skal betale 260 millioner dollar i erstatning til en kvinde fra Oregon, der fik lungehindekræft efter at have brugt selskabets babypudder.

Kvinden, Kyung Lee, har brugt babypudderet i over 30 år, startende fra da hun var spædbarn. Hun blev diagnosticeret med lungehindekræft som 48-årig.

Selskabet arbejder på at indgå et forlig på 6,48 milliarder dollar for de fleste af de tusindvis af sager om babypudder, der involverer kræft.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Johnson & Johnson skal betale en kvinde fra den amerikanske delstat Oregon 260 millioner dollar i erstatning, efter at hun fik lungehindekræft som følge af at have inhaleret babypudder fremstillet af medicinalvirksomheden.

Det er et nævningeting i Portland mandag lokal tid kommet frem til, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beløbet svarer til knap 1,8 milliarder kroner.

Af de 260 millioner dollar udgør 60 millioner dollar kompensation, mens de resterende 200 millioner dollar skal betales i bødestraf.

I strid med forskning

Erik Haas, selskabets globale vicepræsident, siger i en udtalelse, at kendelsen er i strid med forskning, der ifølge ham viser, at talkumpulveret i babypudderet er sikkert, at det ikke indeholder asbest, og at det ikke forårsager kræft.

Yderligere oplyser han, at selskabet vil anke dommen og forventer at blive frifundet.

Offeret, Kyung Lee, blev sidste år diagnosticeret med lungehindekræft som 48-årig.

Lee har hævdet, at hun i over 30 år har inhaleret stoffer fra produktet. 

Det begyndte, da hendes mor brugte babypudderet på hende som spædbarn. Senere hen brugte hun deodoranter med talkumpulver fra selskabet.

Offeret, Kyung Lee, blev sidste år diagnosticeret med lungehindekræft som 48-årig. (Arkivfoto).

Flere tusinde har lagt sag an

Flere tusinde amerikanere har lagt sag an mod selskabet, fordi de mener, at de har fået kræft som følge af, at de som børn blev udsat for giftige stoffer fra Johnson & Johnsons babypudder og andre af selskabets produkter, der indeholder talkum.

Selskabet arbejdet i øjeblikket på at indgå et samlet forlig på 6,48 milliarder dollar for de fleste af sagerne om babypudder. 

Det svarer til omkring 44 milliarder kroner.

Over 61.000 personer har lagt sag an mod selskabet. Størstedelen af sagsøgerne er kvinder, der har fået kræft i æggestokkene, men der er også flere med lungehindekræft.

75 procent af de resterende sagsøgere skal sige ja, for at selskabets foreslåede forlig kan blive indgået.

22 kvinder med kræft i æggestokkene fik i 2021 en samlet erstatning fra selskabet på 2,1 milliarder dollar.

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:Forskellige former for kræft du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Analkræft (endetarmsåbningen)

Binyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Blærekræft

Brystkræft

Brystkræft hos mænd

Bugspytkirtelkræft

Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Hjernetumorer

Hudkræft

Knoglemarvskræft (myelomatose)

Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Lungekræft

Modermærkekræft

Næse- og bihulekræft

Nyrekræft

Peniskræft

Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Skedekræft

Spiserørskræft

Spytkirtelkræft

Strubekræft

Symptomer på Tarmkræft

Svælgkræft

Testikelkræft

Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Æggestokkræft

Øjenkræft

Screening for kræft

Powered by Labrador CMS