Klokken 7.30 sker det

Det bliver det første af sin slags

Offentliggjort Sidst opdateret

Det første skib med ukrainsk korn forlader havnen i Odesa mandag klokken 7.30 dansk tid.

Det oplyser det tyrkiske forsvarsministerium i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Fragtskibet "Razoni", der sejler under sierraleonsk flag og er ladet med majs, forlader havnen i Odesa med kurs mod Libanon klokken 8.30 (7.30 dansk tid, red.), lyder det fra ministeriet.

Andre skibe vil derefter sejle "langs de maritime korridorer", fordi "procedurerne er afsluttet", lyder det videre fra ministeriet.

Fulgt med spænding

Den ventede korneksport fra Ukraine bliver fulgt med stor spænding fra omverdenen.

Ukraine er normalt blandt verdens største eksportører af korn. Men landet har siden den russiske invasion ligget inde med mange ton korn, som det ikke har kunnet eksportere, fordi havnene er blevet blokeret af Rusland.

Tyrkiet udtaler sig om sagen, fordi landet har ageret mægler i FN-aftalen mellem Rusland og Ukraine, der handler om at lade skibe eksportere de store mængder korn, som har hobet sig op på lagre i Ukraine under krigen mod Rusland.

Korneksporten fra Ukraine har stort set ligget stille, siden Rusland invaderede landet for over fem måneder siden.

Det første skib med korn fra Odesa forlader ifølge Tyrkiet havnen mandag klokken 7.30.
Det første skib med korn fra Odesa forlader ifølge Tyrkiet havnen mandag klokken 7.30.
Powered by Labrador CMS