Kirurg indrømmer flere hundrede voldtægter
En pensioneret kirurg anklaget for overgreb på patienter. Han indrømmer "langt størstedelen" af forholdene
En pensioneret fransk kirurg, som er anklaget for voldtægt og seksuelle overgreb af 299 patienter erkender "langt størstedelen" af overgrebene.
Det siger hans forsvarsadvokat, Maxime Tessier, mandag, hvor retssagen begynder.
- Den anklagede erkender at have ansvaret for langt størstedelen af gerningerne. siger advokaten.
Dømt i forvejen
Den pensionerede kirurg hedder Joel Le Scouarnec og afsoner i forvejen en dom fra 2020 på 15 års fængsel for at have misbrugt fire børn, herunder to af hans niecer.
Anklagerne siger, at han voldtog eller på anden måde misbrugte patienterne, mens de var under bedøvelse. Det skal være sket på en række forskellige hospitaler i perioden fra 1989 til 2014.
Mange børn
Af de 299 ofre i den igangværende retssag er 256 børn under 15 år. Det ældste offer er 70 år, mens det yngste er et år.