Kina raser: Hun leger med ilden
Fire amerikanske krigsskibe ankommet - Pelosis besøg i Taiwan udløser farlig vrede i Kina
Nancy Pelosi, som er formand for Repræsentanternes Hus i USA, "leger med ilden", når hun besøger Taiwan.
Sådan lyder det i en udtalelse fra Kinas udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Handlinger som disse, der er som at lege med ilden, er ekstremt farlige, skriver ministeriet.
Krigsskibe ankommet
Samtidig er fire amerikanske krigsskibe ankommet til området og befinder sig øst for Taiwan. Ifølge de officielle meldinger er der tale om en almindelige øvelse, men ifølge Fox News er der tale om at sikre den internationale sikkerhed.
Four US warships positioned east of Taiwan as Pelosi visits island https://t.co/HeHH4Mk6GW
— Fox News (@FoxNews) August 2, 2022
I en udtalelse, som Pelosi har lagt på sin hjemmeside få minutter efter ankomsten i Taipei, skriver hun, at besøget "ærer Amerikas urokkelige engagement i at støtte Taiwans levende demokrati".
- Amerikas solidaritet med de 23 millioner mennesker i Taiwan er vigtigere i dag end nogensinde før, hvor verden står over for et valg mellem autokrati og demokrati, skriver Pelosi.
Ikke i strid med USA's politik
Hun understreger i samme ombæring, at besøget ikke er i strid med USA's mangeårige politik i regionen.
- USA er fortsat imod ensidige bestræbelser på at ændre status quo, slutter udtalelsen fra Pelosi.
Nancy Pelosi skal overnatte på Grand Hyatt Hotel tæt på lufthavnen.Onsdag mødes hun med Taiwans politiske ledere.