Kendt TV-journalist fundet død i telt

Fundet ved siden af ven

Trump indrømmer han har overdrevet - Dagens Nyhedsoverblik
Trump indrømmer han har overdrevet - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:02
LIVE
Offentliggjort

Den kendte svenske TV-journalist, Stefan Nieminen, er fundet død i et telt på bjerget Kebnekaise under mystiske omstændigheder.

Det skriver expressen.se.

63-årige Nieminen blev fundet død ved siden af en mandlig ven, der ligeledes var afgået ved døden.

Dødsårsagen er endnu ukendt.

Kebnekaise er Sveriges højeste bjerg og rager to kilometer op over havets overflade.

Erfarne bjergvandrere

Både Nieminen og hans ven var erfarne bjergvandrere.

De blev fundet døde kort før midnat natten til tirsdag.

De skulle efter planen være vendt hjem mandag efter vandring på Kebnekaise.

Da de ikke returnerede som planlagt, blev både en redningshelikopter og redningsmandskab til fods sat ind for at lede efter de to mænd.

En retsmedicinsk undersøgelse skal nu fastslå, hvordan de to mænd døde.

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der indikerer, at de to har været udsat for en forbrydelse.

Rapporterede fra tsunamiødelæggelser

Stefan Nieminen var med helt fra begyndelsen, da svensk TV4 blev etableret.

Han var i mange år udenrigskorrespondent for TV-stationen og var blandt andet udstationeret i Rusland.

Han har også arbejdet i brændpunkter som Balkan, Mellemøsten og Afghanistan. Og efter tsunamikatastrofen i Thailand i 2004 var han en af de første journalister, der begyndte at rapportere fra katastrofeområdet.

Powered by Labrador CMS