Kendt skibsvrag giver problemer

Der har før været mindre olieudslip fra den sunkne færge

Offentliggjort Sidst opdateret

Der siver olie ud fra vraget af passagerskibet "Estonia", der sank i Østersøen i 1994.

Det bekræfter den finske kystvagt søndag ifølge tv-stationen Yle.

Der er tale om let brændselsolie, der hurtigt opløses i vandet.

Den finske kystvagt sejlede lørdag til det område af Østersøen, hvor 'Estonia' ligger, for at tage prøver af olieudslippet fra den forliste færge.
Den finske kystvagt sejlede lørdag til det område af Østersøen, hvor "Estonia" ligger, for at tage prøver af olieudslippet fra den forliste færge.

Tidligere har der lækket små mængder olie fra vraget, men nu er lækagen "klart øget", meddeler kystvagten ifølge Yle.

Lørdag var den finske kystvagt ude for at tage prøver af den lækkede olie på havoverfladen omkring det sted, hvor vraget af "Estonia" ligger.

Måske andre

Onsdag blev der opdaget et andet stort olieudslip i Østersøen.

Den finske kystvagt sagde søndag, at det udslip ikke stammer fra "Estonia", og at anklagemyndigheden i Sverige nu efterforsker sagen som et muligt tilfælde af overtrædelse af miljølovene.

Et mysterium

"Estonia", som skulle sejle fra Tallinn til Stockholm, sank tidligt om morgenen 28. september 1994. 137 personer overlevede, mens 852 omkom.

En havarikommission slog efter tragedien fast, at det var en løsreven bovport, som var årsagen til, at skibet sank. Det har dog været et mysterium for mange, hvordan færgen kunne synke på under en time.

Powered by Labrador CMS