Kat med to næser søger nyt hjem
Helt speciel fireårig hunkat skal videre
En kat lidt ud over det sædvanlige søger nyt hjem i England.
Ud over ni liv har katten nemlig to næser.
Det stod klart, da den blev indleveret på et internat, fordi dens tidligere ejere ikke kunne have den hos sig længere, rapporterer Daily Mail.
Stor næse
På internatet troede de først, at det bare var en hunkat med en gigantisk næse.
Den så ud som om, den havde en permanent hævet næse som efter et hvepsestik.
Men da en dyrlæge undersøge katten, blev de klogere.
Den har hele to næser på grund af en medfødt deformitet.
-Elsker hende
På internatet elsker de hende.
- Vi kan ikke lade være med at kigge på hendes to næser, siger en medarbejder.
De håber dog, at hun snart får et permanent hjem igen.
- Hun fortjener at komme ud til en familie, hvor hun bliver kælet for og er centrum for kærlighed, lyder det fra internatet.