Kan ikke mere

I hvert fald ikke i så højt tempo, som han hidtil har gjort det

Offentliggjort Sidst opdateret

Knæproblemer og alderen påvirker pave Frans i en grad, som gør, at han vil skrue ned for sine rejser.

Den 85-årige pave siger lørdag, at hans fremskredne alder og gangbesvær betyder, at han går ind i en ny og langsommere fase af sit pavedømme.

- Jeg tror ikke, at jeg kan fortsætte med rejser i samme rytme som før, siger han på vej hjem til Rom efter en ugelang tur til Canada.

I de seneste måneder har paven brugt kørestol, stok eller gangstativ, når han har bevæget sig rundt.

Paven holder traditionelt et pressemøde, når han har været på internationale rejser.

I kørestol

Ved pressemødet på 45 minutter i flyet på vej hjem fra Canada lørdag sad han ned i en kørestol.

Det er første gang, han har siddet ned under sådan et pressemøde, siden han blev valgt som pave i 2013. Han været på 37 internationale rejser siden da, hvor han bortset fra denne gang har stået op undervejs.

Paven gentager lørdag, at han er klar til at abdicere, hvis helbredet en dag forhindrer ham i at stå i spidsen for den katolske kirke.

- Jeg tror, at jeg i min alder og med denne begrænsning (knæproblemet, red.) er nødt til at passe lidt på mig selv, så jeg er i stand til at tjene kirken. Ellers må jeg beslutte at gå af, siger han.

At abdicere havde nærmest været utænkeligt, før pave emeritus Benedikt XVI i 2013 som den første pave i omkring 600 år trak sig fra embedet.

Ved pressemødet på 45 minutter i flyet på vej hjem fra Canada sad pave Frans ned i en kørestol. Det er første gang, han har siddet ned under sådan et pressemøde, siden han blev valgt som pave i 2013.
Ved pressemødet på 45 minutter i flyet på vej hjem fra Canada sad pave Frans ned i en kørestol. Det er første gang, han har siddet ned under sådan et pressemøde, siden han blev valgt som pave i 2013.
Powered by Labrador CMS