Kampfly på vej til Tyrkiet

Ifølge national sikkerhedsrådgiver vil USA gå videre med planer om at sælge F-16-fly til Tyrkiet

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

USA's præsident, Joe Biden, vil i samarbejde med Kongressen gå videre med planer om at overføre F-16-jagerfly til Tyrkiet.

Det siger USA's nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, tirsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sullivan siger ifølge Reuters, at Biden har "gjort det klart, at han støtter salget".

- Han har i sinde at gå videre med den overførsel, siger Sullivan.

Har presset USA

Sikkerhedsrådgiveren giver dog ingen nærmere tidshorisont.

Meldingen kommer, dagen efter at Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Vilnius sagde, at Tyrkiet har sagt ja til at ratificere Sveriges optagelse i Nato.

Nogle Nato-lande mener, at Tyrkiet har brugt det svenske håb om medlemskab til at presse den amerikanske regering i forbindelse med købet af F-16-fly.

Forsøger at modernisere

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hævdede dog mandag, at en tyrkisk ratificering af Nato-ansøgningen ikke hænger sammen med våbenkøbet fra USA.

Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly. Landet har blandt andet ønsket at købe 40 amerikanske F-16-jagerfly.

Biden gjorde det ifølge nyhedsbureauet dpa søndag klart, at han så våbensalget som en måde at gøre noget ved den tyrkiske blokade af Sveriges optagelse i den vestlige sikkerhedsalliance.

Historisk brud

Sverige og Finland søgte om Nato-medlemskab sidste år i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

For begge lande var det et historisk brud med den militære alliancefrihed, som har været central for deres sikkerhedspolitik i mange år.

Mens Finland er blevet indlemmet i alliancen, er det endnu ikke lykkedes for Sverige.

Taget stort skridt

Med meldingen fra Stoltenberg mandag lader Sverige dog til at have taget et stort skridt tættere på et medlemskab.

Det vides dog ikke, hvornår Tyrkiets parlament rent faktisk vil stemme og dermed gennemføre ratificeringen.

Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly, og et våbenkøb fra USA har været på tale gennem nogle år. (Arkivfoto).
Tyrkiet har igennem længere tid forsøgt at modernisere sine kampfly, og et våbenkøb fra USA har været på tale gennem nogle år. (Arkivfoto).

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
sverige nato tyrkiet udland
Powered by Labrador CMS