Justin Timberlake erkender spirituskørsel

Sangeren skal afsone 25 timers samfundstjeneste efter at have kørt spirituskørsel på Long Island i New York

Offentliggjort Sidst opdateret

Sanger og skuespiller Justin Timberlake erkender at have kørt spirituskørsel.

Det skriver nyhedsbureauet AP, der var med i Sag Harbor Village Court i New York fredag, da sangeren erkendte anklagen.

- Jeg har ikke levet op til de standarder, jeg forsøger at efterleve, sagde Timberlake i retten fredag ifølge nyhedsbureauet.

Samfundstjeneste

Han skal afsone 25 timers samfundstjeneste og betale en bøde på 760 dollar, svarende til lidt over 5000 danske kroner.

- Jeg skulle have haft en bedre dømmekraft.

- Jeg forstår alvoren, sagde han ifølge AP til dommeren i retssalen.

Sanger og skuespiller Justin Timberlake ankommer til Sag Harbor Village Court i New York fredag, hvor han erkender sig skyldig i at have kørt spirituskørsel.

Kørte over for rødt

Justin Timberlake blev natten til 18. juni i år stoppet af betjente i Sag Harbor efter at have kørt over for rødt lys i sin grå BMW.

Justin Timberlakes kørekortssag

Justin Timberlake mistede midlertidigt sit kørekort efter en hændelse i Sag Harbor, hvor han blev stoppet for at køre over for rødt lys.

Efter at være blevet anholdt for spirituskørsel, nægtede Timberlake at puste i et alkometer. Han hævdede at have drukket en enkelt martini.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Timberlake lugtede ifølge politimændene af alkohol og havde "blodskudte og glasagtige øjne", skriver AP.

Timberlake erklærede sig i første omgang uskyldig i anklagen om spirituskørsel.

Powered by Labrador CMS