Journalist dræbt i russisk angreb
En angreb i Irpin har fået konsekvenser for en journalist
En amerikansk journalist er dræbt og en anden såret i et russisk angreb i byen Irpin uden for den ukrainske hovedstad, Kyiv.
Det oplyser politiet i regionen i et opslag på Facebook søndag.
Her fremgår det, at den 51-årige journalist og hans kollega kom kørende i byen, da russiske soldater åbnede ild mod dem.
Politiet har postet et foto af mandens pressekort, hvor New York Times fremstår som hans arbejdsgiver, og hvor hans navn også fremgår.
.@nytimes is deeply saddened to learn of the death of an American journalist in Ukraine, Brent Renaud.
— Cliff Levy (@cliffordlevy) March 13, 2022
Brent was a talented photographer and filmmaker, but he was not on assignment for @nytimes in Ukraine.
Full statement is here. pic.twitter.com/bRcrnNDacQ
Ikke på opgave for avisen
En redaktør for New York Times, Cliff Levy, skriver på Twitter, at den pågældende journalist tidligere har arbejdet for avisen - senest i 2015 - og at han ikke var på opgave for New York Times i Ukraine.
Den amerikanske regering kan ikke umiddelbart bekræfte meldingen om en dræbt amerikansk journalist i Ukraine.
Men national sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan siger til Reuters, at regeringen lige nu arbejder på at få flere oplysninger.
Dræbt af skud
Nyhedsbureauet AFP har talt med øjenvidner og lægekilder, som bekræfter, at journalisten blev dræbt af skud.
Redningsmandskab forsøger nu at få den dræbte journalist væk fra konfliktområdet, skriver politiet på Facebook.
Opdateres...