DØMT FOR SNYD VED TEORIPRØVE:

- Jeg havde bare en dårlig dag

Havde betalt en anden for at klare prøven

Offentliggjort

En svensk mand i 50-årsalderen er blevet dømt for at forsøge at fuske til teoriprøven.

Det skriver svt.se.

Det var i foråret, at manden forsøgte sig til teoriprøven i den svenske by Nyköping.

Vågen eksamensvagt

Men han havde ikke den store tiltro til egne evner og brugte en mobiltelefon og en øresnegl til at have direkte forbindelse til en hjælper uden for prøvelokalet.

Men en af vagterne vurderede, at manden var usædvanlig hurtig til at komme igennem spørgsmålene og nærmest ikke kiggede på billederne af de forskellige skilte og trafiksituationer, før han svarede, så han afslørede snyderiet.

Det blev dyrt

Manden havde inden teoriprøven skrevet under på, at han ikke ville snyde, så han fik en bøde på 12.500 kroner.

Oven i bøden havde han betalt manden i den anden ende af øresneglen 10.000 kroner for hjælp med at komme igennem teoriprøven.

Han erkendte i retten, og sagde, at "han havde en dårlig dag".

Powered by Labrador CMS