Ingen jul på slottet
Kold luft mellem de to brødre
Harry og Meghan har efterhånden været ude i kulden et godt stykke tid hos den øvrige kongelige familie.
Først var det parrets medvirken i en Netflix-dokumentar og siden Harrys selvbiografi "Reserven" der skabte en ond stemning - ikke mindst mellem Harry og William.
Således skal William på et tidspunkt efter at Harry havde mødt Meghan have stukket sin lillebror en på hovedet som følge af en uenighed mellem brødrene.
Prøver at blive "gode venner"
Men Harry og Meghan er ifølge Daily Mail opsatte på at reparere i det mindste relationen til kong Charles.
Da Charles fyldte 75 den 14. november var både Meghan og Harry i røret fra Californien med lykønskninger og de havde endda sendt en film med deres børn, der sang for deres farfar, som de nærmest ikke har set siden fødslen.
Sker næppe
Ifølge kilder tæt på kongehuset har Harry og Meghan sågar signaleret, at de kommer, hvis de bliver inviteret til Sandringham House i Norfolk til jul.
- Det er meget bizart. De har opført sig så dårligt og krævet at familien skal påtage sig en skyld og sige undskyld, og nu vil de have lov at komme valsende tilbage, som om intet var hændt, siger en kilde til Daily Mail.
Kilden siger yderligere, at hvis Harry og Meghan bliver inviteret til jul hos Charles, så melder William og Kate og deres samlede børneflok fra, fordi forholdet mellem de to brødre er nærmest ikke-eksisterende.
Hvis Charles overhovedet kommer til at invitere Harry og Meghan på besøg fra Californien i december, bliver det måske til nytår, hvor Kate og William er taget af sted igen efter juledagene.