Ikonisk hus brændt ned til grunden

Huset hvor The Doors skrev kæmpehittet 'Light My Fire' ædt af flammerne

Offentliggjort

I 1967 skrev guitaristen i det ikoniske band The Doors kæmpehittet 'Light My Fire'.

Det skete i forældrenes hus og stue på Alma Real Drive i Los Angeles.

Nu er titlen på hittet i den grad gået i en dyster opfyldelse. For i de omfattende brande i Los Angeles er også dette hus nu nedbrændt til grunden.

The Doors fik et kæmpehit med Light My Fire. Nu er huset, hvor numret blev skrevet, brændt ned til grunden.

Det beretter Los Angeles Times.

Nåede at flygte

I de seneste 24 år har huset været ejet af Claudio og Kathleen Boltiansky. Parret nåede at flygte fra flammerne.

Indtil nu er 16 rapporteret omkommet i de voldsomme brande. Tallet forventes at stige i de kommende dage.

Powered by Labrador CMS