Hjælper du? Scorer 300 milliarder

Coca-Cola med gigantisk omsætning

Offentliggjort Sidst opdateret

Salget af sodavand har hjulpet amerikanske Coca-Cola til at omsætte for knap 300 milliarder kroner sidste år.

Det er en stigning på 11 procent, viser selskabets årsregnskab tirsdag.

Stigningen skyldes blandt andet, at sodavandsgigantens kunder har efterspurgt mere sodavand uden sukker.

Zero populær

Særligt produktet Coca-Cola Zero har været populært, skriver selskabet.

Coca Cola slubrer penge i sig.
Coca Cola slubrer penge i sig.

Højere omkostningerne har dog spist en del af overskuddet, der sammenlignet med 2021 er faldet to procent.

Den samlede indtjening efter skat lyder på 66,4 milliarder kroner.

HISTORIEN OM COCA-COLA REKLAMERNE

Historien om Coca-Cola reklamerne, der har gjort julemanden til en hyggelig rød og hvid skikkelse verden over, går næsten 100 år tilbage. 

Læs historien her:

• 1920: Coca-Cola lancerer de første julereklamer i 1920’erne. I reklamerne ses en strengt udseende julemand i stil med tegningerne fra den amerikanske karikaturtegner Thomas Nast.

• 1930: Kunstneren Fred Mizen tegner en julemand, der drikker en Coca-Cola, omgivet af mennesker ved verdens største sodavandsapparat. Reklamen bliver brugt til trykte annoncer den jul.

• 1931: Efter flere forsøg på at finde den helt rigtige illustrator, som kan fange den sande essens af julemanden, falder valget på Haddon Sundblom. Sundblom lader sig inspirere af sine svenske rødder og tegner en rødklædt julemand, der er en venlig og hyggeligt buttet mand.

• 1964: Sundblom færdiggør sin udgave af julemanden. I flere årtier efter benytter Coca-Cola Haddon Sundbloms version af julemanden i sine reklamer.

• 1995: De oplyste Coca-Cola lastbilkaravaner bliver introduceret i en ny reklamekampagne kaldet 'Christmas Caravans'. Special effects bliver udviklet af George Lucas’ Industrial Light and Magic Studio, der også har været med til at skabe Star Wars-filmene. På siderne og bag på lastbilerne bruger man Haddon Sundbloms tegninger af julemanden. Reklamefilmen bliver optaget i Vancouver i Canada over fire dage og involverede 40 statister og 30.000 lyspærer.

• 1998: Lastbilkaravanerne bruges i 'Christmas Caravans III', som bliver sendt i mere end 100 lande. Det er den dag i dag én af de mest anvendte af Coca-Cola-reklamer nogensinde.

• 2011: Den ikoniske julelastbil besøger Danmark til stor begejstring for danskere over hele landet.

• 2017: Efter en lang pause turnerer Coca-Colas julelastbil igen i Danmark. 100.000 mennesker gæster lastbilen.

• 2018: Julelastbilen gentager succesen og besøger igen byer over hele Danmark. Som noget nyt kan besøgende i år få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens Julehjælp.

• 2019: Julelastbilen gentager succesen og besøger byer i hele Danmark.

• 2020: Pandemien gav julelastbilen udgangsforbud.

• 2021: Julelastbilen kører igen efter pandemien – men må udelade de sidste to stoppesteder, da pandemien medfører forsamlingsforbud.

Kilde: Coca-Colas pressemeddelelse
Powered by Labrador CMS