Hizbollah-leder bekræftes dræbt i israelsk angreb
Hizbollahs ansvarlige for operationer mod Israel i Sydlibanon er fundet i ruiner efter angreb, siger kilder
Liget af Hizbollah-kommandant Fuad Shukr er fundet i murbrokkerne efter tirsdagens israelske angreb mod de sydlige forstæder i Libanons hovedstad, Beirut.
De meddeler to sikkerhedskilder onsdag til Reuters.
En kilde tæt på den militante libanesiske bevægelse siger ligeledes til nyhedsbureauet AFP, at Shukr er dræbt.
Annonce
Israel bekræfter
Israels militær har bekræftet, at det stod bag angrebet, og har også erklæret, at Shukr blev dræbt.
Hizbollah har ikke bekræftet den oplysning.
Annonce
Fuad Shukr, der også går under navnet Muhsin Shukr, var leder af Hizbollahs operationer mod Israel i det sydlige Libanon.
12 børn og unge dræbt
Israel har givet Shukr skylden for et angreb, der dræbte 12 børn og unge denne weekend i Golanhøjderne, som er besat af Israel.
Hizbollah har afvist at stå bag angrebet.